Spejdere Uden Grænser

Nødhjælp lavet af spejdere

Spejdere Uden Grænser er en organisation der tager udgangspunkt i spejdernes grundværdier, og med disse har fokus på at lave nødhjælp i udvalgte lande som har brug for det.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Aktive medlemmer af S.U.G

Spejdere i Danmark

Aktuelt

Så er vi på Facebook

Vi er kommet på Facebook, der vil vi opdatere lidt oftere end hjemmesiden her. Følg med derinde, og glæd jer!

SUDAN I RESSOURCENØD

Spejdere Uden Grænser arbejder på inden længe at udsende hjælpere til Sudan, der ligger i ruiner efter utallige års borgerkrige – den seneste mellem Sudans stat og ‘Sudan Revolutionary Front’, der startede i 2011, hvor også opdelingen mellem Sudan og Sydsudan fandt sted. Mens andre organisationer fokuserer på krigen, vil S.U.G starte i lokalsamfundene, hvor vi vil genetablere en vedvarende landbrugsindustri og styrke den samfundsmæssige udvikling.

KONFLIKTNEDTRAPNING I GEORGIEN

Efter flere år med stridigheder langs grænsen mellem Rusland og Georgien, har Spejdere Uden Grænser sammen med de to lande indgået en række forlig, der skal sikre fred og sikkerhed for beboerne langs grænsen. Indtil en endelig fredstraktat er underskrevet, vil S.U.Gs tilstedeværelse være en prioritet som mægler mellem de to parter.

SIKKER SEJLRUTE I SOMALISKE FARVAND

En aftale om våbenhvile og sikker vandpassage er på vej mellem Spejdere Uden Grænser og flere af de Somaliske piratgrupper. Siden S.U.G fik deres skib kapret af pirater under en udsendelse til Afrikas østkyst, har vi forsøgt at opnå våbenhvile med de Somaliske pirater mens flere af vores udsendte arbejder på at stabilisere fastlandet efter borgerkrigen, der startede i 1988.

Sudan 2019

Vores arbejde i Sudan og Sydsudan over de sidste mange måneder har banet vej for, at vi i midt september 2019 kan sende en stor gruppe af frivillige ned til grænseområdet for at hjælpe de civile til en stabil dagligdag.

Din hjælp gør en forskel!

Vision

Herunder findes organisationens prioriteter og målsætninger som vi stræber os for at føre ud i verden.

Lokalsamfund

Spejdere Uden Grænser stiller med ekspertviden til at genoprette og sikre bæredygtige lokalsamfund. Vi hjælper med at opbygge en vedvarende landbrugsindustri og videregiver værktøjer til samfundsmæssig og teknologisk udvikling.

Akut beredskab

Hvis katastrofen indtræffer, står Spejdere Uden Grænser klar med et beredskab, og er klar til at hjælpe senest 10 timer efter. Vores akutte beredskab er første indsats ved katastrofer, og inden for et par dage skal flere medlemmer afsted.

Menneskeliv

Spejdere Uden Grænsers absolut højeste prioritet er at beskytte og redde menneskeliv. Vi hjælper i akutte nødsituationer under krig og katastrofe og med løbende og forebyggende nødhjælp ved sygdom og sult.

Struktur

Vi sætter orden i kaos og genopbygger lokalsamfundet indefra. Alle medlemmer af Spejdere Uden Grænser har solide lederegenskaber og står klar til inden for 24 timer at genoprette organisatorisk struktur ved akut infrastrukturelt nedbrud.

Sudan 2019

Vores arbejde i Sudan og Sydsudan over de sidste mange måneder har banet vej for, at vi i midt september 2019 kan sende en stor gruppe af frivillige ned til grænseområdet for at hjælpe de civile til en stabil dagligdag.

Nu kan vi så endelig offentliggøre, at vi ved denne udsending samarbejder med Solaris Spejdergruppen her i Danmark, som både vil sende en del af deres egne medlemmer ned og desuden stå for koordineringen af yderligere 200 frivillige.

Hør vores formand Troels Ingvarsen og Solaris’ repræsentant Kåre Nielsen snakke om projektet i videoen herunder.

Hvis DU er interesseret i at komme med den 13. september kan du læse mere om samarbejdet og tilmelding på Solaris’ Facebookside: www.facebook.com/solarisdk

Kommende begivenheder

13

Sep

Nødhjælps udsending til Sudan

Vi udsender ca. 200 frivillige til Sudan for at hjælpe med et større projekt, som er under udarbejdelse. Mere information vil komme senere. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret.

Om organisationen

Hos Spejdere Uden Grænser er det vores højeste prioritet at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. Hos dem, hvor sult og sårbarhed er dagligdag; hvor kaos regerer; hvor ressourcerne er sluppet op; hvor katastrofer, krige og statsligt kollaps har efterladt folket hjælpeløse.

Igennem handlekraft, viljestyrke og opfindsomhed bestræber vi os på, at opretholde den globale levestandard og sikre basale menneskerettigheder til alle – ligegyldigt køn etnicitet, religion eller politisk overbevisning.

Som spejdere har vi lært på egen krop, hvad det vil sige at nå grænsen. Vi ved at håb er både skrøbeligt og flygtigt, men også hvor lidt der skal til for at genoptænde ilden i hjerterne, nære den og holde den i live.

Spejdere Uden Grænser er en humanitær, international og privatejet organisation. Hvert år udsender vi flere end 500 spejdere ud til katastroferamte lande, hvor vi arbejder sammen med de lokale spejdere til at redde liv, opretholde struktur og alt i alt genoprette en levedygtig dagligdag.

“Den mest nytteværdige ting er at prøve at sprede glæde i andres liv”

Robert Baden-Powell

Vores Partnere

Kontakt os